Ventetiden og klargøring inden operationen

Ventetiden op til min operation er virkelig lang !

Der kommer til at gå to uger, før jeg skal under kniven. Og tro mig, der når virkelig at gå mange tanker igennem på en. Kan det nå at sprede sig? Hvor alvorligt er det? Har jeg kræft andre steder? Og tusinde andre tanker. Tiden går ekstremt langsomt.

Men jeg får dagene til at gå. Der er en masse lægebesøg, et hav af blodprøvetagninger, genetiske test, blandt andet for at se, om det ligger i familien. Hvilket det heldigvis ikke gør. Besøge svigerfamilien og venner, samt klargøring inden operationen. Jeg måtte blandt andet ikke amme Alfred længere, i forhold til operationen. Så der var mindst mulig mælk i brystet.

Bag døren her, skal jeg have indsprøjtet blåt kontrastvæske ind i brystet. Eller rettere, lige ind under min højre brystvorte. Det var på ingen måde nogen fornøjelse. Det skal hjælpe min læge, til at se om det har spredt sig til lymferne, når jeg bliver opereret.

Maskinen her skal tjekke, at væsken har spredt sig til lymferne.

Jeg er ved godt mod. Men jeg aner heller ikke, hvad der venter mig.

Alfred fik en sprøjte fra en sygeplejerske, da han havde været så dygtig.

Jeg får virkelig også meget af tiden, til at gå med, at læse og forstå. Eller rettere – min søster hjælper mig. Jeg kan slet ikke overskue noget som helst. Så min søster er simpelthen så fantastisk, at hun hjælper mig. Hun sidder og læser den ene pjece efter den anden, og forklarer og fortæller fra cancer.dk. Det er virkelig en kæmpe hjælp. Og giver mig et meget større overskud, og forståelse. Er helt klar noget, som jeg vil anbefalde andre og få hjælp til. Og samtidig, så er du ikke alene om at læse alle de informationer. For det kan virkelig være hårdt og det er ikke alting, som man lige forstår.

Men tiden går og lige pludselig er det dagen inden operationen. Jeg er enormt nervøs, for jeg har aldrig været under kniven eller i fuld narkose før. Og samtidig så aner jeg ikke, hvad der kommer til at ske eller hvordan det kommer til at ske.

Det eneste der er at gøre, er at tage en dag af gangen. 

 // CC