Corrector - hvilken??

Er jeg overfladisk??

Jeg sidder med en masse skønne mennesker fra Ung kræft. Vi sidder og snakker frem og tilbage angående seksualitet, selvværd, frustationer osv. Især selvværd fylder meget for os piger. Håret er væk, bryn og vipper er væk – altså “alt” er væk. Troen på at vi er lækre og tiltrækkende for det modsatte køn, er ikke eksisterende. Når vores partner fortæller, at vi stadig er tiltrækkende og ser godt ud. Er det så rigtigt? Hjælper det på ens selvværd, at tage en masse make-up på eller er det overfladisk? 

img_7935
Vi sidder i en rundkreds og snakker frem og tilbage. En pige fortæller, at hun har rigtig svært ved at takle, når folk kommenterer, at hun ser godt ud. Men især hendes kæreste, har hun svært ved at tro på. Jeg kan FULDSTÆNDIG sætte mig ind i hendes sted..! Har det nøjagtig på samme måde. Når Michael fortæller jeg ser godt ud – tænker jeg bare “så hold dog mund”. Det er ren medlidenhed føler man. At han er ligeså tiltrukket af mig, som inden kræften kom ind i vores liv, er ret svær at tro på – selvfølgelig er han ikke det. Jeg er heller ikke den samme udseendsmæssigt. Og hvem fanden vil også fortælle, at man ikke er tiltrukket af sin partner, hvis man spørger. Det er der nok ikke nogen der gør – slet ikke når man oven i købet har kræft! 
Uanset hvem der fortæller, at du ser godt ud, så vil du ikke tro personen. Om det så er din mor, søster, veninde, kæreste eller anden. Det er lige meget! Dit selvværd er helt i bund. 
Jeg spørger ind til, om hun ikke kunne gøre noget for, at hun SELV fik følelsen af, at hun ser godt ud. For i bund og grund handler det jo om os selv. Det kunne være, at man skulle bruge 10 min. På at lægge make-up og tage en lækker kjole på eller hvad det nu kunne være. Så man netop selv havde følelsen. Okay – jeg SER sq godt ud. Og når kæresten så siger “hvor ser du godt ud Skat” jamen så tror man ham man måske lidt mere, end hvis man ligger i joggingbukser og uden make-up. Og så har du måske lige pludselig, det skide godt med sig selv. Og det giver selvværd og selvtillid. Og netop det, skal vi finde frem til igen. Og hvis vi har den, jamen så er min teori at det netop er “nemmere”, at komme igennem det her lorte forløb… !
r
img_9865
Det der så sker nu, er!
Pigen ved siden af hende, som INTET make-up har på og er så naturlig, som man overhovedet kan være, spørger, “må jeg være pessimistisk?”. Og ligesom formulere, at hvorfor skal man male sig til i hovedet for, at have det godt? Hvorfor kan man ikke bare acceptere, at man nu ser ud som man gør? Følte virkelig, at jeg blev stemplet som overfladisk! Og er vi det? Måske… 
Jeg kan sagtens vise mig uden make-up og har vist min mest sårbare side her på bloggen, hvor jeg ser aller mest syg ud under mit forløb. Jeg har “accepteret” mit udseende. MEN JEG HAR IKKE SELV VALGT DET! Og det er der stor forskel på. Om du bruger make-up eller ej er jeg ligeglad med. Men hvis det giver mere selvværd, hvorfor fanden så ikke gøre det? 
Om du har kræft eller ej, så går nærmest alle kvinder rundt og gør sig lækker. Er vi alle så ikke overfladiske? 
Det jeg vil frem til ER! Hvad er smuk med cancer? Er denne blog ren facade og er jeg bare overfladisk?
img_9765
Om det er, at bruge en time på at lægge make-up. Eller du nyder en god kop kaffe, sammen med din ynglings bog. Det er irrelevant! Det du nu gør, skal bare give dig tilfredsstillelse og følelsen af et bedre selvværd. Så tror JEG på, at det er “nemmere” at komme igennem et lorte forløb som kræft. Om du så har kræft eller ej. Men ISÆR når alting ikke er som det plejer og ikke ser ud som det plejer. Og aldrig nogensinde vil blive det samme. Så har jeg det ekstra behov, for at gøre noget godt for mig selv. Og det er blandt andet interessen i make-up. For det hjalp MIG! 
Det eneste jeg ville frem til er, at du skal huske på, at give dig selv følelsen af, at HAVE DET GODT! 
Så er jeg overfladisk? NEJ, det synes jeg bestemt ikke. Jeg prøver bare, at have det godt … !
#smukmedcancer er mange ting ! 
// CC 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Corrector - hvilken??