Smuk hud med @veneerorganics

@veneerorganics

Under min kemobehandling, skete der rigtig meget med kroppen. Både indvendigt og udvendigt, samt psykisk. En af de ting, som jeg led rigtig meget under var tør og trist hud. Min hud havde fuldstændig mistet sin glød. Men helt tilfældigt, faldt jeg over denne Instagram profil @veneerorganics. De har kun et produkt, men det fungerer til gengæld 100%.

Jeg er blevet endnu mere opmærksom på, hvad jeg smækker i hovedet på mig selv, efter mit sygdomsforløb. Jeg vil så vidt muligt gå efter økologiske og naturlige produkter om det så omhandler madvarer eller skønhedsprodukter.

img_0579

Jeg manglede et produkt, som virkelig kunne booste min hud i den rigtige retning. Så jeg afprøvede ”dead sea mud mask”. Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk, for jeg havde prøvet meget. Men min hud blev virkelig silkeblød og efter flere ganges brug kunne jeg se, hvordan min hud fik mere og mere glød, samtidig med at den rensede mine urenheder. Den er dejlig kølende, og man kan mærke masken arbejder med huden.

Fremgangsmåde

Masken er rigtig nem, at påføre. Jeg renser min hud og herefter fugter jeg den en lille smule og smører så masken ud I ansigtet. Lader den sidde I ca. 15 min. Den køler huden og man kan mærke hvordan den virkelig arbejder. Herefter skyller jeg den af. Og allerede efter en gangs brug, kan jeg mærke at min hud er silkeblød og mine porer er mindre. Og jo flere gange du burger den, jo bedre resultat får du.

Ingredienser 

“dead sea mud mask” er lavet af økologiske naturlige ingredienser. Og den indeholder vitaminer, mineraler samt botaniske ingredienser. Der er INGEN unødvendige og unaturlige stoffer i.

Hvis du vil forkæle dig selv og have følelsen af en luksus ansigsbehandling, så vil jeg helt sikkert anbefale masken fra Venéer Organics.

Du kan læse og se mere til produktet via dette link:

https://veneer.dk

Og hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev, får du faktisk 10% I rabat på den første ordre.

veeneer

Konkurrence

Du kan også hoppe ind på min Istagram profil og følge @veneerorganics og jeg, samt smide et like. Og derved deltager du i konkurrencen om produktet ”dead sea mud mask”. 

Held og lykke !

// CC

“Brasiliansk kødgryde”

Efter min behandling har jeg desværre taget markant på. Og nu er jeg endelig ved at have et overskud, til at gøre noget ved det. Godt nok er overskuddet til træning, der ikke helt endnu. Men kosten kan jo være en start 😉

Kræft lever af sukker. Derfor er vi hjemme hos hos gået igang med en ny livsstil – IKKE kur 😉 Drengene er nu velkommen til, at tage for sig af diverse kulhydrater. 

Michael står somregel i køkkenet – okay, han står i køkkenet hver dag ! Men i dag, har han virkelig lavet nogle lækkerier.

img_0647

Denne brasilianske gryderet har masser smag og masser af kød og den gik lige i hjertet på mig.

Du skal bruge følgende til 4 personer:

1 dåse kidneybønner

150 g chorizopølse i tern

150 g bacon i tern

2 dl. fløde

400 g oksekød i tern (evt. oksebov)

400 g kyllingbryst i tern

1 stor løg

2 fed hvidløg

1 grøn peberfrugt

1 l hønsefond 

2 lime

Tør-marinade til oksekød og kylling:

1 spsk salt

1 tsk stødt koriander

1/2 tsk peber

1/2 tsk hvidløgspulver

1/2 tsk spiskommen

1 tsk stødt fennikelfrø

“Topping”:

1 bundt koriander

1 bundt persille

Fremgangsmåde: 

Tør-marinade: Give alle ingredienser en god omgang i en morter. 

Brasiliansk gryderet: Drys tør-marinaden over kylling og oksekødet. 

Svits bacon i en gryde og chorizo i en anden, til de er gyldne. Svits herefter kylling sammen med chorizo og oksekød sammen med bacon. Når alt kød er færdigstegt, mixer du det hele sammen i en gryde. Hak løg, hvidløg og peberfrygt og svits det i 3-4 min. og mix det yderligere sammen med kødet. Tilsæt nu kidneybønner og hønsefond og lad det simre ved lav varme i 1-2 timer. Hvis du synes det bliver for tyndt, så jævn det evt. med meljævning. Tilsæt nu fløden og lad retten koge op. Smag til med salt, peber og limesaft. Hak herefter persille og koriander groft og drys det over retten. Slut evt. af med lidt limesaft.

Tilbehør: Grønne bønner 

God appetit !

// CC 

“Helvedes ugen”

Det er mandag d. 15/12 2015.. Og jeg ved, at jeg kommer til at gå en hård uge i møde. Men kan lige så godt få det overstået. I dag slapper jeg af, og kører til Århus senere. Hvor vi skal overnatte hos min svigerinde og kæreste. Så skal jeg ikke så tidligt op i morgen. Og jeg kan få tankerne lidt væk fra det hele.

Operation af æggestok

Jeg vågner tidlig, tirsdag morgen. Jeg skal have fjernet min ene æggestok. Det er i forhold til barn nr. 2, hvis kemoen skulle beskade dem. Så for en god ordens skyld, får jeg fjernet den ene. Så har vi en plan B, hvis den anden ikke kommer til at fungere igen. 

Michael og jeg venter i et lokale sammen med 6 andre. Jeg er lidt nervøs. Men det skulle være et meget mindre og ukompliceret indgreb. Som lægen sagde, “jeg gør det her hver dag – så der sker ikke noget”. Det gør mig tryg for er virkelig ikke i humør til endnu en operation. Mit navn bliver råbt op, og jeg siger farvel til Michael. Vi snakker kort om indgrebet. Og så skifter jeg til det elskede hospitalstøj. Jeg kommer op på en briks. Ligesom dem der er oppe ved lægehuset, når man skal have foretaget en gynækologisk undersøgelse. Ergo, du ligger virkelig dårligt! Vi går i gang, og jeg er virkelig ved at blive ret hardcore til de nåle der… 

Da jeg vågner ligger jeg stadigvæk, på den skide briks. Jeg har ondt i maven, og det er altså kun 2 uger siden at jeg blev opereret i brystet. Så jeg er ikke helt frisk endnu. Briksen er mega smal, til min godt i stand krop. Og jeg vågner og ligger bare ad helvedes til. Sygeplejersken spørger om jeg vil have noget frugt. Og jeg siger, ja tak. Hvorefter hun kommentere “Kan du bare bide af æblet, som det er”? Jeg er ret medtaget endnu og kan ikke rigtig bruge min højre arm, så jeg vil gerne bede om, at få skåret det ud i både (som på alle andre hospitaler, tænker jeg). Herefter siger hun “Okay, så gør jeg en undtagelse i dag”. Hallo – er det virkelig et problem!! Hun kommer tilbage med æblet og jeg begynder og spise og drikke, så jeg kan komme videre. Jeg ligger jo sindsygt dårligt her. Tænk at man skal ligge så ringe, når man lige er blevet opereret. Jeg fortæller, at jeg ikke ligger særlig godt, hvorefter hun griner, og kommer med den mest flabede kommentar “Det er så patienterne tager hurtigere hjem”. Ved ikke om det var en joke, men da jeg lå der og havde mega ondt i bryst og mave, samtidig med at jeg på ingen måde kunne slappe af på den briks. Så var kommentaren ret upassende og jeg var slet ikke i joke humør. Jeg skulle bare hjem! Så efter en time ringer jeg til Michael, så han kan hente mig.

img_8780
Min værdifulde svigerinde og jeg på ferie i Sverige, sommeren 2016.

Vi tager tilbage til min svigerinde, som by the way bor på 4 sal. Hvordan jeg kom der op, så kort tid efter operationen, ved jeg virkelig ikke! Jeg kan slet ikke finde ro, da jeg kommer der op. Jeg føler, at alt vender og drejer sig i maven. Når jeg ligger på ryggen gør det ondt, uanset hvordan jeg står, sidder er det bare ulideligt. Jeg er mega træt og der er virkelig langt hjem fra Århus til Ikast. Men som timerne går, går det bedre og bedre. Jeg får noget mad og vi sidder og hygger alle sammen. 

Hele dagen og oplevelsen, var ret irriterende og jeg fik et dårligt indtryk af Skejby sygehus. Der var samlebånd over det, og jeg følte mig lidt som en genstand og ikke et menneske. Men på en eller anden måde, så formår jeg at have et overskud hele dagen, selvom alt er træls og gør ondt. Jeg husker ikke, at jeg på noget tidspunkt brokker mig udover Skejby. Jeg er positiv og på den måde, ender jeg jo med at komme igennem dagen, på bedst muligvis. Selvom turen hjem til Ikast, var rigtig lang.

CT-scanning

Dagen efter, altså onsdag skulle jeg til Viborg for at få foretaget en CT-scanning. Grundet at det havde spredt sig. SÅ jeg får mig snøvlet til Viborg, sammen med min Mor og Far. Jeg kan mærke at mit overskud ikke rigtig er der. Jeg skal endnu engang stikkes og have lagt et “kateter”. Mine blodåre kan snart ikke mere. Min Mor er med mig inde, for at blive stukket. Ved det lyder helt “absurt”. Men jeg er så svær at stikke og kunne snart ikke klare flere nåle. Jeg fortæller, at jeg er svær og stikke og nu går sygeplejersken lidt i “panik”. Jeg prøver at være overskudsagtig og fortæller, at hun selvfølgelig godt kan stikke mig første gang. Hun prøver og det lykkes ikke. Der kommer en narkoselæge. Og så var den der. Min Mor forlader lokalet og kan mærke, at hun synes det er hårdt at jeg skal igennem alt det her, selvom hun prøver at være stærk over for mig. Det gør mig ked af det på hendes vegne. Jeg skal jo nok klare den.

img_0010

Et af de utallige scanninger. Dette er dog ikke en CT-scanning.

Under CT-scanningen skal de sprøjte kontrastvæsken ind i kroppen på mig via min blodåre. Det er på ingen måde behageligt. Lige pludselig bliver det sprøjtet ind meget “kraftigt”. Følte helt, at min arm løftede sig. Pludselig får jeg trykken for brystet og bliver varm i hele kroppen, som havde du 40 i feber. Der kommer en stor tissetrang og jeg føler mig virkelig bare dårlig. Men det forsvinder trods alt hurtigt igen. ENDELIG færdig og kan nu se frem til min sidste operation i morgen.

Jeg beholder det kateter, som blev brugt til CT-scanninge så jeg ikke skulle stikkes igen dagen efter. Hvilket var en rigtig dårlig ide, fandt jeg ud af. Jeg kunne kun have armen i stræk, da kateteret sad rigtig dårligt i forhold til armbevægelse. Og samtidig med var jeg mega nervøs for, at den skulle falde ud. Så den nat blev der ikke rigtig sovet.

Jeg kan ikke mere!

Jeg har “pralet” meget af mit overskud og energi indtil nu. Men onsdag aften efter CT-scanningen går jeg helt ned. Jeg kan ikke mere.

Jeg vil ikke opereres i morgen – det giver virkelig ingen mening. Hele min familie siger jeg skal, selvfølgelig gør de det. Men det er heller ikke dem der skal igennem alt det her. Jeg er afkræftet og mit overskud er ikke eksisterende. Og bare tanken om, at jeg skal opereres igen, så knækker jeg. Jeg ringer til mig læge og tager en snak med ham og fortæller at jeg ikke vil opereres. Han er virkelig god og får mig snakket til “fornuft”. Hvis jeg siger nej tak, vil det komme til at se ud som om, at jeg ikke vil hjælpes af systemet. Og oven i det, hvis det skulle ske at jeg får et tilbagefald – så kan jeg med god ro i sindet sige, at jeg dengang gjorde alt hvad jeg kunne for at blive rask. Og den pointe har han 100% ret i, så skal jeg ikke beskylde mig selv for, at det er min egen skyld – hvis jeg skulle få et tilbagefald (7.9.13)

2. Brystoperation

Jeg bider natten i mig – har sovet ekstremt dårligt med det skide kateter. Vi går i krig igen, og står tidligt op for at være i Viborg kl. 8.00. Vi får en stue og jeg får skiftetøj. 5 min. senere får jeg besked på, at operationen er udsat “DET ER BARE LØGN….! De ved ikke til hvornår.. Så det er bare med at vente. Har fastet i lang tid nu. Og er ekstremt sulten, så på den måde er det også ret irriterende. Endelig kommer sygeplejersken ind og det er min tur. Der er kl. 10.15. THANK GOOD! Jeg bliver hentet og er så klar til den her operation. Kateteret virker heldigvis, det var da altid noget.

img_0027

Vi venter på, at blive opereret. Er sulten og ekstremt træt og er forsinket i 3 timer.

Jeg vågner og har det faktisk OK. Jeg tager ikke imod morfin, da jeg fik det rigtig skidt af det sidste gang. De har åbnet mig i det ar, som jeg har i forvejen har på brystet, for ikke at lave flere ar på mig. Får at vide, at de har fjernet mere af mit sunde væv, men operationen gjorde ikke nogen forskel for mig. Og de fandt ikke noget suspekt. Sidder med en meget ambivalent følelse, men nu kan jeg sige at jeg har gjort det! Det går rigtig godt og kommer hjem om aftenen.

Da jeg vågner dagen efter har jeg SINDSYGT ondt. Det river i mit bryst, hver gang jeg rejser mig og jeg kan slet ikke klare denne smerte og jeg er normal ret hårdfør. Men i og med, at det er i et “gammelt” ar (2 uger), så føler jeg at smerten er dobbelt så slem, som første gang. Jeg kan kun ligge ned, så brystet får støtte. Jeg græder virkelig hver gang jeg skal op og stå, da smerten er så stor. Min Mor passer Alfred og jeg IGEN, så jeg får hurtigt min læge til at godkende nogle morfin piller, som hun henter. Hvilken lettelse det var – så kunne jeg endelig “slappe af”.

Ugen er gået, og nu skal jeg bare komme ovenpå. Men CT-scannigen sidder stadig i mig. Og venter i spænding på at få svar..  

// CC