Er jeg overfladisk??

Jeg sidder med en masse skønne mennesker fra Ung kræft. Vi sidder og snakker frem og tilbage angående seksualitet, selvværd, frustationer osv. Især selvværd fylder meget for os piger. Håret er væk, bryn og vipper er væk – altså “alt” er væk. Troen på at vi er lækre og tiltrækkende for det modsatte køn, er ikke eksisterende. Når vores partner fortæller, at vi stadig er tiltrækkende og ser godt ud. Er det så rigtigt? Hjælper det på ens selvværd, at tage en masse make-up på eller er det overfladisk? 

img_7935
Vi sidder i en rundkreds og snakker frem og tilbage. En pige fortæller, at hun har rigtig svært ved at takle, når folk kommenterer, at hun ser godt ud. Men især hendes kæreste, har hun svært ved at tro på. Jeg kan FULDSTÆNDIG sætte mig ind i hendes sted..! Har det nøjagtig på samme måde. Når Michael fortæller jeg ser godt ud – tænker jeg bare “så hold dog mund”. Det er ren medlidenhed føler man. At han er ligeså tiltrukket af mig, som inden kræften kom ind i vores liv, er ret svær at tro på – selvfølgelig er han ikke det. Jeg er heller ikke den samme udseendsmæssigt. Og hvem fanden vil også fortælle, at man ikke er tiltrukket af sin partner, hvis man spørger. Det er der nok ikke nogen der gør – slet ikke når man oven i købet har kræft! 
Uanset hvem der fortæller, at du ser godt ud, så vil du ikke tro personen. Om det så er din mor, søster, veninde, kæreste eller anden. Det er lige meget! Dit selvværd er helt i bund. 
Jeg spørger ind til, om hun ikke kunne gøre noget for, at hun SELV fik følelsen af, at hun ser godt ud. For i bund og grund handler det jo om os selv. Det kunne være, at man skulle bruge 10 min. På at lægge make-up og tage en lækker kjole på eller hvad det nu kunne være. Så man netop selv havde følelsen. Okay – jeg SER sq godt ud. Og når kæresten så siger “hvor ser du godt ud Skat” jamen så tror man ham man måske lidt mere, end hvis man ligger i joggingbukser og uden make-up. Og så har du måske lige pludselig, det skide godt med sig selv. Og det giver selvværd og selvtillid. Og netop det, skal vi finde frem til igen. Og hvis vi har den, jamen så er min teori at det netop er “nemmere”, at komme igennem det her lorte forløb… !
r
img_9865
Det der så sker nu, er!
Pigen ved siden af hende, som INTET make-up har på og er så naturlig, som man overhovedet kan være, spørger, “må jeg være pessimistisk?”. Og ligesom formulere, at hvorfor skal man male sig til i hovedet for, at have det godt? Hvorfor kan man ikke bare acceptere, at man nu ser ud som man gør? Følte virkelig, at jeg blev stemplet som overfladisk! Og er vi det? Måske… 
Jeg kan sagtens vise mig uden make-up og har vist min mest sårbare side her på bloggen, hvor jeg ser aller mest syg ud under mit forløb. Jeg har “accepteret” mit udseende. MEN JEG HAR IKKE SELV VALGT DET! Og det er der stor forskel på. Om du bruger make-up eller ej er jeg ligeglad med. Men hvis det giver mere selvværd, hvorfor fanden så ikke gøre det? 
Om du har kræft eller ej, så går nærmest alle kvinder rundt og gør sig lækker. Er vi alle så ikke overfladiske? 
Det jeg vil frem til ER! Hvad er smuk med cancer? Er denne blog ren facade og er jeg bare overfladisk?
img_9765
Om det er, at bruge en time på at lægge make-up. Eller du nyder en god kop kaffe, sammen med din ynglings bog. Det er irrelevant! Det du nu gør, skal bare give dig tilfredsstillelse og følelsen af et bedre selvværd. Så tror JEG på, at det er “nemmere” at komme igennem et lorte forløb som kræft. Om du så har kræft eller ej. Men ISÆR når alting ikke er som det plejer og ikke ser ud som det plejer. Og aldrig nogensinde vil blive det samme. Så har jeg det ekstra behov, for at gøre noget godt for mig selv. Og det er blandt andet interessen i make-up. For det hjalp MIG! 
Det eneste jeg ville frem til er, at du skal huske på, at give dig selv følelsen af, at HAVE DET GODT! 
Så er jeg overfladisk? NEJ, det synes jeg bestemt ikke. Jeg prøver bare, at have det godt … !
#smukmedcancer er mange ting ! 
// CC 

Corrector – hvilken??

Jeg er ikke helt kommet med på contour bølgen, som man ellers ser eller hører om, over alt for tiden. Mit behov er der ikke helt. Når det skal gå hurtigt i hverdagen, samt være overskueligt og nemt når man er syg. Så er det for mig, ikke løsningen.

MEN jeg har fundet en anden løsning, hvor det er utroligt nemt og overskueligt.

dsc_0166

Ultimate corrector fra Youngblood

Denne lækre sag, Ultimate Corrector fra Youngblood. Er simpel og lige til, at gå til. Jeg er rigtig rød på kinderne. Og under min behandling synes jeg, at jeg har fået ret mørke rander under øjnene. Jeg har prøvet ekstremt mange cremer til mørke rander og tonsvis af make-up. Men synes ikke, at jeg har fundet noget som virkede optimalt.

Men så stødte jeg på denne lille sag. Den er virkelig alle pengene værd. Den har to cremede farver. En fersken farvet og en gul. Den fersken farvede er til til mørke rander, under øjnene. Den gule er til rødme, hvor du end nu har behov for det i ansigtet. Hos mig, er det især kinderne som er et problem. 

Jeg lægger denne corrector efter jeg har lagt min primer. Og dernæst lægger jeg min concealer, som sjovt nok også er fra Youngblood. Den ses her:

concealer

Youngblood Ultimate Concealer, col. medium

Det er vigtigt, at du tager en farve som er lysere end den foundation/pudder du bruger. Da det er et lysreflekterende produkt. Den skal give en form for highlight. Jeg bruger den under øjnene, over læberne og midt på panden. Den har en super dækkeevne og kan sagtens bruges alene. 

Jeg synes at disse ting har gjort, at jeg ser meget mere frisk ud og at min hud er jævn og pæn.

2 must, som også befinder sig i min make-up skuffe.

// CC

Ventetiden og klargøring inden operationen

Ventetiden op til min operation er virkelig lang !

Der kommer til at gå to uger, før jeg skal under kniven. Og tro mig, der når virkelig at gå mange tanker igennem på en. Kan det nå at sprede sig? Hvor alvorligt er det? Har jeg kræft andre steder? Og tusinde andre tanker. Tiden går ekstremt langsomt.

Men jeg får dagene til at gå. Der er en masse lægebesøg, et hav af blodprøvetagninger, genetiske test, blandt andet for at se, om det ligger i familien. Hvilket det heldigvis ikke gør. Besøge svigerfamilien og venner, samt klargøring inden operationen. Jeg måtte blandt andet ikke amme Alfred længere, i forhold til operationen. Så der var mindst mulig mælk i brystet.

img_7092

Bag døren her, skal jeg have indsprøjtet blåt kontrastvæske ind i brystet. Eller rettere, lige ind under min højre brystvorte. Det var på ingen måde nogen fornøjelse. Det skal hjælpe min læge, til at se om det har spredt sig til lymferne, når jeg bliver opereret.

img_0009

Maskinen her skal tjekke, at væsken har spredt sig til lymferne.

img_0021

Jeg er ved godt mod. Men jeg aner heller ikke, hvad der venter mig.

img_7099

Alfred fik en sprøjte fra en sygeplejerske, da han havde været så dygtig.

Jeg får virkelig også meget af tiden, til at gå med, at læse og forstå. Eller rettere – min søster hjælper mig. Jeg kan slet ikke overskue noget som helst. Så min søster er simpelthen så fantastisk, at hun hjælper mig. Hun sidder og læser den ene pjece efter den anden, og forklarer og fortæller fra cancer.dk. Det er virkelig en kæmpe hjælp. Og giver mig et meget større overskud, og forståelse. Er helt klar noget, som jeg vil anbefalde andre og få hjælp til. Og samtidig, så er du ikke alene om at læse alle de informationer. For det kan virkelig være hårdt og det er ikke alting, som man lige forstår.

Men tiden går og lige pludselig er det dagen inden operationen. Jeg er enormt nervøs, for jeg har aldrig været under kniven eller i fuld narkose før. Og samtidig så aner jeg ikke, hvad der kommer til at ske eller hvordan det kommer til at ske.

Det eneste der er at gøre, er at tage en dag af gangen. 

 // CC

Hvorfor mig?

Jeg har tit tænkt – hvorfor mig? Det er så sjældent, at unge får brystkræft. Faktisk er det mellem 8-10 (muligvis højere) kvinder om året, der er under 30 år, som bliver ramt. Hvor uheldig kan man lige være?

img_7007

Præcis den her morgen, gik det op for mig, at jeg er alvorlig syg og at jeg skal miste mit hår !

Hvis man går ind og læser på cancer.dk’s hjemmeside – over, hvad der beskytter mod brystkræft. Så er det blandt andet følgende: 

Børnefødsler

Ung alder ved første fødsel

Amning

Fysisk aktivitet

Jeg opfylder alle ovenstående krav. Det er SÅ frustrerende og uforstående. Jeg ved jo godt, at man aldrig kan sige aldrig. Og kender desværre få, som er/har været i samme situation. Og det er skræmmende, at tænke på – men hvad skyldes det?

Jeg forstår ingenting. Det er altid naboen det sker for, eller dem, som er over 50. Jeg er ung og frisk. Ryger ikke, har altid dyrket motion og levet sundt. JO jeg kan godt lide alkohol, fastfood og slik. Men ikke mere end alle andre unge mennesker. Brystkræft ligger ikke i familien og jeg er blevet testet gentetisk og i hovede og røv –  og der er ingenting, at komme efter. Lægerne ved ganske enkelt ikke, hvorfor. Men når alt kommer til alt. Er det så egentlig ikke ok, at jeg ikke ved hvad det skyldes? Eller hvad?

Nogen gange gad jeg virkelig bare godt vide, hvad det skyldes! Er det slik, alkohol, eller den mælk jeg drikker – eller er det lige præcis den der specifikke ting, som jeg gør. Hvis jeg bare vidste det, så var det jo SÅ nemt bare, at lade være med at indtage det eller gøre det. Og den uvished skal jeg leve med, og det gør netop også, at du bliver paranoid. 

img_6133

Præcis det her, skal der være plads til engang imellem!

Er det muligt, at leve “normalt” igen, nu hvor jeg er over min behandling? Jeg får tit dårlig samvittighed over, hvis jeg sidder med slikskålen om lørdagen, eller et stykke chokolade ryger ned til Den Store bagedyst onsdag aften. I starten tænkte jeg, FOR FANDEN CC!! Og havde mega dårlig samvittighed, for hvad nu hvis jeg får tilbagefald. Så er det min egen skyld! Men er det en måde, at leve resten af sit liv? At skulle have dårlig samvittighed hver dag? Ikke for mig! Jeg håber, at jeg kan leve videre som “før”. Selvfølgelig tænker jeg mere over, hvad jeg putter i munden og motionere stadig. Det er klart, man er jo bange for, at kræften vil komme tilbage. Og det er sindsygt alvorligt, at have fået kræft. Men at ende som fanatiker og ikke må drikke mælk, kaffe, spise slik, drikke alkohol, spise rødt kød og hvad der ellers er – det er i hvertfalde ikke det rigtige for mig, og den person jeg er. Jeg er en livsnyder og det skal der ikke ændres på. Men alt med måde selvfølgelig. Og om nogen, så har jeg fundet ud af, at livet skal leves lige nu og her. 

smukmedcancer

#livsnyder – så laver Michael verdens bedste frozen gin/lemon.

Og hvad er overhovedet rigtig og forkert. Selve fitness dronningen Charlotte Bircow blev også ramt. Og hun lever da op til alle lægers råd, om sund livsstil, kost osv. Og alligevel, bliver hun ramt. Er der overhovedet nogen opskrift på, hvordan man IKKE bliver ramt af kræft? Er det så uheld?

Jeg tror det vigtigste er, at man er tro mod sig selv. Og man skal gøre, hvad der gør en glad og vigtigst af alt, få grinet en masse. Væk med al negativitet! Om det så er dig selv eller dine nærmeste. 

Jeg er stensikker på, at den aller bedste og vigtigste medicin du kan give dig selv – er åbenhed og positivitet. Det har 100% virket for mig. OG vær realistisk, og tag imod en behandling med kyshånd <3 

// CC

Paryk eller tørklæde?

Hvis du bliver ramt af kræft. Og oven i, måske også kommer til at stå i den situation, at du også mister håret. Så er du så heldig, at du får et tilskud til paryk eller tørklæde. Det vælger du helt selv. Tilskudet til paryk ligger på omkring 3.500 kr. og tørklæder er ca. 1.350 kr. Du kan læse mere om, hvordan du evt. søger om tilskudet, samt mere under nedenstående link:

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/rettigheder/oekonomisk-hjaelp/tilskud-paryk/


Jeg har valgt at få en paryk, selvom jeg udefra havde hørt, at folk ikke fik den brugt.  Men det var jeg stensikker på, at jeg nok selv skulle.

img_7305

Michael og jeg afprøver parykker

Jeg har en alder, hvor jeg stadig tager til koncerter, festivaller, går i byen osv. Og der kunne jeg slet ikke forestille mig, at skulle have tørklæde på eller gå “nøgen” rundt. Oven i det – så nægtede jeg, at kræften skulle hæmme min sociale adfærd, under behandlingen.

Jeg har stadig en masse veninder og venner, som går ud. Og selvom jeg var syg. Så ville jeg prøve, at leve så “normalt” som muligt sammen med dem. Og det fysiske skulle slet ikke få mig til, at blive hjemme hver weekend. Det gjorde jeg meget ud af, så jeg ikke bare isolerede mig på sofaen. Det tror jeg nemlig ikke er løsningen. Tværdigmod! Bare det at komme ud af huset, få kaffe med veninder, tage i biografen og på shoppeture. Kan for mig KUN hjælpe en selv, og hele situationen. Og at jeg havde parykken, til at hjælpe mig på vej. Gjorde rigtig meget, så jeg stadig kunne føle mig feminin og føle, at jeg ikke fik alles øjne i nakken, fordi jeg var skallet.

img_7524

Dullet op til julefrokost med paryk, kunstige bryn og øjenvipper

img_8408

Mit festival look 2016, bandanaen holder godt på parykken 😉

At kunne tage i byen og for en gangs skyld, ikke have de såkaldte øjne i nakken, og små børn som kigger og spørger mor “hvorfor har hun ikke noget hår”? Det var virkelig en lettelse, at have den mulighed. Og at kunne sidde til en 30-års fødselsdag, hvor man måske ikke kender så mange og ikke orker, at snakke om kræft. Det har for mig virkelig fungeret godt.

Jeg brugte ikke min paryk i hverdagen. Jeg gik rundt med en behagelig hue om vinteren ellers ingenting. Jeg og min mand har vænnede os så meget til det, at det føles naturligt. Og så er parykken jo heller ikke det mest behagelig, at gå med. MEN du kan få en masse lækre underhuer, til ens paryk. Jeg nåede bare aldrig og få den købt. Men der er altså en løsning 🙂

Min paryk er kunstig. Det vil sige, at hårene er syntetiske og den kan på ingen måde tåle varme. Men med byture og hedeture, så bliver spidserne lidt kruset. Derfor valgte jeg til sidst og klippe min paryk. Og det var virkelig det bedste jeg kunne have gjort. Jeg følte meget mere, at den passede til mig og det skulle jeg bare have gjort for længst. Så i dag ser min paryk således ud:

img_9765

Parykken efter jeg klippede den.

Der er også en mulighed, for at købe en paryk med ægte hår. De kan koste lige fra 8.000-15.000 kr., alt afhængig af længden på parykken. 

Jeg har selv været så heldig og prøve en paryk, som var ægte og lang. Det var virkelig fedt. Den følelse af, at kunne føntørre og style håret igen med sit glattejern, var helt fantastisk. Og hvis jeg havde pengene til det, så havde jeg helt klart valgt en ægte paryk. Den er samtidig også meget mere lækker, at have på hovedet og kradser ikke. Men grundet pengepungen, og mit behov. Så kunne jeg godt undvære. 

Men uanset hvad i vælger – om det er paryk eller tørklæde.

Så husk, at gøre det til jeres eget <3

// CC