Mit liv kort fortalt

 

Oktober 2014

Jeg havde mit såkaldte drømmejob. Jeg elskede det jeg lavede og havde nogle fantastiske kollegaer. Jeg elskede at møde på arbejde, hver dag og gav alt hvad jeg havde i mig. Generelt har mit job, altid betydet meget for mig. Det er mit fokus og drive.

Michael og jeg til bryllyp i 2014

I Oktober 2014 fik jeg beskeden, “CC, vi er desværre nødsaget til at fyre dig”. Det kom som et lyn fra en klar himmel. Jeg havde vitterligt ikke set den komme. Der forsvandt en stor del af min selvtillid. Jeg tog det rigtig personligt. Jeg havde ydet 110% hver dag. Jeg var helt uforstående. Den dag følte jeg virkelig, at mit liv kollapsede fra det ene sekund til det andet. Men det skulle vise sig, at jeg blev meget klogere…

Jeg er en stædig person. Og samme dag, begyndte jeg at søge nye jobs. De skulle ikke få mig ned med nakken! Jeg kommer til en ny jobsamtale i november måned, hvor jeg får jobbet. 

Det jeg ikke vidste var, at jeg samtidig var blevet gravid. Den detalje fandt jeg først ud af, efter at jeg havde takket ja til jobbet. Jeg vælger og fortælle min situation til min arbejdsgiver. Det måtte så bære eller briste. Min nye chef virkede super sympatisk og ønskede mig tillykke, selvom det selvfølgelig ikke var den bedste start. Jeg startede dog, på det nye job i januar måned, og havde virkelig glædet mig til at komme igang igen. 

Billedet er taget på min fødselsdag, der var jeg ca. 4 mdr. henne med Alfred.  

Midt marts 2015 sker det så igen! Jeg bliver fyret. Ja, man kan måske selv ligge to og to sammen. Men denne gang, skulle det slet ikke påvirke mig så meget som sidst. Det viste sig så også oveni, at arbejdspladsen var et stort cirkus. Men ja, nok om det.

Jeg havde termin om 3 måneder. Og det var  ikke lige fordi, at en evt. ny arbejdsgiver, ligefrem stod og klappede i hænderne, for at få fat på mig. Jeg måtte få det bedste ud af det, og se positivt på det. Jeg fik bare 2 måneders “ekstra” barsel, som jeg skulle nyde i fulde drag. 

---

8. Juli 2015

Endelig kom vores lille guldklump til verdenen. Han var sund og rask. Og vi kunne ikke ønske os mere. Fra det ene sekund til det andet, bliver man lige pludselig voksen. Forældrerollen kom til en, på den mest naturlige måde. 

Alfred kom til verden d. 8. juli 2015. Vi var meget stolte nybagte forældre.

Det at blive forældre, kan slet ikke beskrives. Jeg ved, at det er en kliche. Men det er så stort, at se på det lille mirakel, som for få sekunder siden, havde været inde i maven på mig. Han havde sparket, havde hikket og bøvlet frem og tilbage. Men lige pludselig kommer det lille menneske ud. Og fra ene øjeblik til det andet, så var det ham man elsker aller mest. Jeg kunne stirre på Alfred i timevis, og var så pave stolt. Fra den dag af, var Alfred og min lille familie, min første prioritet. 

---

Kunne ikke ønske mig mere

Alfred 4 dage gammel, og jeg føler mig så utrolig priviligeret. 

Et nyt fantastisk kapitel var begyndt. Min mand, Alfred og jeg skulle til, at være en lille ny familie. Vi skulle finde en hverdag, og vænne os til omvæltningen af, at blive forældre. Det kom så naturligt til os, og vi faldt med det samme ind i forældrerollen.

Det hele går så godt med Alfred. Han vokser sig stor og stærk. Og han er en rigtig glad dreng, som vil frem i livet. Jeg trives på barsel, og er god til at komme ud. Jeg kan ikke holde ud og se på de samme mursten, hver dag. Og jeg har en ide om, at det også gavner Alfred. Især når jeg kan mærke, at det ikke påvirker ham. Det er sundt at komme i forskellige hænder, men selvfølgelig ved jeg også, hvornår nok er nok. 

Vi hygger os sammen med familie og venner. Og det er helt vildt, hvor meget der er sket de sidste 4 måneder. Alt den kærlighed Alfred får, fra familie og venner, kan slet ikke beskrives. Og det er så dejligt at vide, at hvis noget skulle gå galt. Vil han altid kunne få hjælp fra dem. Tiden går så afsindigt hurtigt. Man får et helt andet livssyn på livet, og som det hele er lige nu.

Jeg kunne ikke ønske mig mere ! 

Første dag hjemme, efter hospitalet. Vi nyder det virkelig. 

// CC