Hvorfor mig?

Jeg har tit tænkt – hvorfor mig? Det er så sjældent, at unge får brystkræft. Faktisk er det mellem 8-10 (muligvis højere) kvinder om året, der er under 30 år, som bliver ramt. Hvor uheldig kan man lige være?

Præcis den her morgen, gik det op for mig, at jeg er alvorlig syg og at jeg skal miste mit hår !

Hvis man går ind og læser på cancer.dk’s hjemmeside – over, hvad der beskytter mod brystkræft. Så er det blandt andet følgende: 

Børnefødsler

Ung alder ved første fødsel

Amning

Fysisk aktivitet

Jeg opfylder alle ovenstående krav. Det er SÅ frustrerende og uforstående. Jeg ved jo godt, at man aldrig kan sige aldrig. Og kender desværre få, som er/har været i samme situation. Og det er skræmmende, at tænke på – men hvad skyldes det?

Jeg forstår ingenting. Det er altid naboen det sker for, eller dem, som er over 50. Jeg er ung og frisk. Ryger ikke, har altid dyrket motion og levet sundt. JO jeg kan godt lide alkohol, fastfood og slik. Men ikke mere end alle andre unge mennesker. Brystkræft ligger ikke i familien og jeg er blevet testet gentetisk og i hovede og røv –  og der er ingenting, at komme efter. Lægerne ved ganske enkelt ikke, hvorfor. Men når alt kommer til alt. Er det så egentlig ikke ok, at jeg ikke ved hvad det skyldes? Eller hvad?

Nogen gange gad jeg virkelig bare godt vide, hvad det skyldes! Er det slik, alkohol, eller den mælk jeg drikker – eller er det lige præcis den der specifikke ting, som jeg gør. Hvis jeg bare vidste det, så var det jo SÅ nemt bare, at lade være med at indtage det eller gøre det. Og den uvished skal jeg leve med, og det gør netop også, at du bliver paranoid. 

Præcis det her, skal der være plads til engang imellem!

Er det muligt, at leve “normalt” igen, nu hvor jeg er over min behandling? Jeg får tit dårlig samvittighed over, hvis jeg sidder med slikskålen om lørdagen, eller et stykke chokolade ryger ned til Den Store bagedyst onsdag aften. I starten tænkte jeg, FOR FANDEN CC!! Og havde mega dårlig samvittighed, for hvad nu hvis jeg får tilbagefald. Så er det min egen skyld! Men er det en måde, at leve resten af sit liv? At skulle have dårlig samvittighed hver dag? Ikke for mig! Jeg håber, at jeg kan leve videre som “før”. Selvfølgelig tænker jeg mere over, hvad jeg putter i munden og motionere stadig. Det er klart, man er jo bange for, at kræften vil komme tilbage. Og det er sindsygt alvorligt, at have fået kræft. Men at ende som fanatiker og ikke må drikke mælk, kaffe, spise slik, drikke alkohol, spise rødt kød og hvad der ellers er – det er i hvertfalde ikke det rigtige for mig, og den person jeg er. Jeg er en livsnyder og det skal der ikke ændres på. Men alt med måde selvfølgelig. Og om nogen, så har jeg fundet ud af, at livet skal leves lige nu og her. 

#livsnyder – så laver Michael verdens bedste frozen gin/lemon.

Og hvad er overhovedet rigtig og forkert. Selve fitness dronningen Charlotte Bircow blev også ramt. Og hun lever da op til alle lægers råd, om sund livsstil, kost osv. Og alligevel, bliver hun ramt. Er der overhovedet nogen opskrift på, hvordan man IKKE bliver ramt af kræft? Er det så uheld?

Jeg tror det vigtigste er, at man er tro mod sig selv. Og man skal gøre, hvad der gør en glad og vigtigst af alt, få grinet en masse. Væk med al negativitet! Om det så er dig selv eller dine nærmeste. 

Jeg er stensikker på, at den aller bedste og vigtigste medicin du kan give dig selv – er åbenhed og positivitet. Det har 100% virket for mig. OG vær realistisk, og tag imod en behandling med kyshånd <3 

// CC