“Dommens” dag !

Åhh – ugen op til i dag, har være mega lang. I dag får jeg svar på alle de uvisse ting, som man har gået og tænkt over, siden jeg fik konstateret brystkræft. Hvad skyldes det, hvor slem er det, hvor meget har det spredt sig osv. I dag er dommens dag.

På vej til Viborg, for at få diverse svar. Jeg ligner en, der er ved godt mod. Men er sindsygt nervøs. Håret er klippet kortere, så jeg ikke går fra langt til skallet.

 Min søster, Michael, Alfred og jeg er på vej til Viborg. Jeg er mega nervøs, og så sindsygt spændt på, hvad Thor (min læge), har at fortælle mig. Gode eller dårlige nyheder?

Vi ankommer til Viborg, og igen bliver vi mødt med smil og kram fra personalet. Jeg elsker at være i Viborg. Thor kommer ned ad gangen. Ihh, jeg får et sus i maven, nu er det nu. 

Alfred er endnu engang på den igen !

Thor ligger ud med at sige “Christina, jeg kan lige så godt sige det som det er”. SHIT, hvad fanden mener han nu med det altså! “Vi skal desværre have dig opereret igen”. Det er fucking løgn, tænker jeg!!! I Danmark, har vi åbenbart en regel om, at der skal være en indkapsel på min. 2 mm. sundt væv rundt om hele knuden, når den skal opereres ud. Og i min situation, mangler der et lille hjørne på 1 mm. Vel og mærke af mit sunde væv. Ikke af kræft knuden. Hele kræftknuden er ude, af brystet. Jeg synes virkelig det er menigsløst, når alt kræft i brystet er væk. Men jeg “skal” tage imod operationen, det rådede Thor mig til. Ellers vil jeg nærmest få systemet i nakken, og de vil se det som om, at jeg ikke vil tage imod hjælp fra dem. Kan måske godt se det lidt. Men alligevel ???

Næste spørgsmål – hvad med lymferne? Jeg får at vide, at der var blevet fjernet 15 lymfeknuder, og 6 af dem havde cancer i sig. Åhh gud da. Men Thor er helt sikker på, at der ikke er flere lymfeknuder. Og som han sagde til mig, “Så kan jeg meget, når du sover Christina”.

Når det har spredt sig til mere end 4 lymfeknuder, så skal jeg have en CT-scanning. For at være sikker på at det ikke har spredt sig yderligere i kroppen. Oven i det, så kan de ikke se, hvad kræften er “opstået” af. Og som Thor sagde – så kan det være en lille bitte ting, som man har gjort eller gør i hverdagen. Man aner det ikke. Og det er virkelig frustrerende og tænke på. Jeg spekulerer hele tiden over, hvad det kan være. Har jeg dyrket for lidt motion eller var det den Grand Big Mac på Mc Donalds, som gjorde det. Jeg finder aldrig ud af det. 

Her er jeg lige kommet hjem fra sygehuset, og har sådan savnet Alfred. Så vi finder en måde, hvor han kan ligge ved mig, uden at jeg har ondt. Men kan stadig ikke rigtig holde og kramme ham. Jeg kom forresten hjem samme dag, hvor jeg blev opereret.

Jeg får en tid igen, til operationen i brystet for 2. gang. Det falder lige oven i der, hvor jeg skal have fjernet min ene æggestok. Å det vil sige at min uge ser således ud – tirsdag fjerning af æggestok, onsdag CT-scanning og så torsdag brystoperation igen. Hvordan fanden skal jeg komme igennem det? Det er allerede om 6 dage. 

Synes ikke engang jeg er kommet ovenpå igen, efter min første operation for halvanden uge siden. Kan ikke helt finde ud af, om jeg skal være glad eller trist. Det er både gode og dårlige nyheder jeg har fået. Jeg har en meget blandet følelse i kroppen. Synes det hele er ret uoverskueligt her i december. 

Vi forlader hospitalet. Alt i alt var det jo gode nyheder jeg fik. Kræften havde ikke spredt sig, dog til lymferne. Men kræften skulle i og for sig være ude af kroppen. Jeg er kan mærke, at jeg har det ok og er glad. Men føler lidt af den CT-scanning puster mig lidt i nakken. Og kan ikke rigtig finde ro, før jeg får svar på den. Og før jeg er kommet igennem næste uge. Jeg må tage en dag af gangen, og håbe på det bedste.

// CC